Vaniljeis på to måder

Vaniljeis på to måder


Nr. 1: RAW
Til 4 personer
2 dl. cashewnødder
1 ½ dl. vand
3 spsk. agavesirup
2 tsk. vaniljepulver
2 spsk. lecithin granulat
Start først med at blende de tørre cashewnødder. Blend derefter vandet, sirup, vaniljepulver og lecithin granulatet med. Skrab eventuelt siderne ned undervejs. Frys massen ned i fire timer, men rør gerne rundt i den hvert tyvende minut, for at isen ikke bliver for hård eller danner iskrystaller.
Kilde: RawCAKE af Caroline Fibæk.

Nr. 2:
30 gram mandler
4 spsk. fuldkornsrismel
4 dl. vand
30 gram honning eller 15 gram agavesirup
30 gram kokosolie
2 spsk. sherry
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. salt
Mandler males fint i en tør blender. Rismel og vand koges i 10 minutter under omrøring. Gryden tages af kogepladen og står i få minutter. De øvrige ingredienser røres sammen med rismassen. Alt hældes i blenderen med mandlerne og blendes godt. Massen fyldes i form og fryses.
 Isen skal ud fra fryseren ½ til ¾ time før servering. Kan serveres alene eller med frugter og bær. Isen kan blendes inden servering, på den måde får man ”soft Ice”.
Der kan tilsættes 3 spsk. kakao, hvis der skal laves chokoladeis.
Kilde: Mælkeallergi – Jonna Deibjerg

Etiketter: , ,