Cookies med chokolade eller kakaonibs

Disse cookies bliver bare så bløde og lækre. Sprøde udenpå og bløde indeni. De er lavglykæmiske da de er lavet på kokospalmesukker i stedet for brun farin.


Cookies med chokolade eller kakaonibs

10 stk.
1 tsk. vaniljepulver
125 g kokosolie med eller uden smag
200 g kokospalmesukker
1 æg
225 g sigtet speltmel eller groft speltmel, sigtet så de groveste dele er sigtet fra (for glutenfri mel, brug denne melblanding)
1 tsk. natron
1 tsk. salt
100 gram hakket mørk chokolade eller 1 dl. kakaonibs

Kom vaniljepulver, kokosolie og palmesukker i en skål og rør det godt sammen. Rør så ægget i. Bland speltmel, natron og salt sammen i en anden skål og sigt det i kokosolieblandingen. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade eller kakaonibs og rør rundt.
Rul dejen ud til en pølse på 15 cm. Pak pølsen ind i husholdningsfilm og lad den ligge i køleskabet til den er gennemkold.
Skær herefter pølsen i skiver og læg skiverne på en bageplade med bagepapir. Hold god afstand, for dejen flyder en del ud.


Bag kagerne ved 180 grader i 12-15 minutter. Afkøl dem på en bagerist.
Tip: Du kan fryse den rå cookiedej i en frysepose. Når der kommer uventede gæster, tøs dejen op og skæres i skiver, som i opskriften.
Hvis kagerne får mere end 12 minutter, bliver de sprøde. Det kommer jo an på om du kan lide bløde eller sprøde kager.
UHM!

Etiketter: , , ,