Salat med ramsløg og spidskål

Der er stadig mulighed for at få ramsløg i skoven og i butikkerne nu.
Ramsløg er en 15-45 cm. høj løgplante med ellipseformede, stilkede bade og hvide blomster i en flad skærm. Hele planten dufter af løg og porre. Blomstrer i maj-juni. Den vokser i kystnære skove, i parker og i haver. Bladene kan bruges i salater, marinader, i suppe mm.
I alle retter hvori der indgår hvidløg kan ramsløg bruges i stedet.
Det siges at det første en søvndrukken bjørn spiser, når den kommer ud af sit vinterhi, er ramsløg for at få renset blodet.
Før i tiden var ramsløg nordens svar på hvidløg, og kan til dels også bruges som sådan medicinsk.
Pas på med ikke at forveksle bladene med liljekonval, da dennes blade er giftige! Ramsløg dufter kraftigt af løg, og sådan kan man kende forskel på dem.

Her er en salat med mange smagsnuancer, baseret på ramsløg og spidskål



Salat med ramsløg og spidskål

½ spidskål, skåret i små strimler
1 gulerod i tern eller stænger
2 håndfulde spinat, grofthakket
1 håndfuld ramsløg, grofthakket
1 avocado i tern
1 pære i tern
1 dl. pistacienødder
1 dl. pinjekerner
1 dl. gojibær
Evt. kelp nudler* skåret i små stykker

Dressing
2 dl. olivenolie
1 dl. balsamico
Salt, spidskommen og peber

Bland alle ingredienser til salaten og hel nødder og bær oveni. Rør godt rundt.
I en skål, boks med låg, eller i en meljævner rystes olivenolien, balsamico, salt, peber og spidskommen sammen. Ved servering hældes lidt dressing udover salaten.
Velbekomme!

*Kan købes hos www.rawandmore.dk

Etiketter: , , , ,