Mælkefri Chokolade Is

Chokolade. Hvem elsker ikke chokolade?
Rå chokolade/kakao er et super food med masser af gode egenskaber. Rå Kakao indeholder store mængder muskelafslappende magnesium og også meget zink. Rå kakao indeholder plantestoffer som giver en følelse af lykke og opstemthed, giver energi og fokus, og er derfor et fantastisk ”comfort food” i de kritiske dage. Derfor er der så mange kvinder der tyer til chokolade lige op til den tid på måneden.
Kakao indeholder aminosyren tryptophan, som er nødvendig for dannelsen af serotonin, der modvirker depression. Kakao indeholder også dopamin, som indgår i hjernens ”belønningssystem”.
Der er meget godt at sige om chokolade, når det især er rawfood, men let ristet kakao kan også bruges.
Chokoladeisen her var en absolut vinder iblandt de fire is, jeg havde stillet frem.

Til sagen:


Mælkefri Chokolade Is

Ca. 750 ml.

I en foodprocessor/ eller i en tør blender blendes først:
1 dåse kokosmælk – Se tidligere.
10 udstenede medjool dadler (eller 15 almindelige dadler) Hvis dadlerne er tørre, sættes de i blød i et par timer.
Blend indtil massen er helt fin.
Derefter tilsættes:
2 ½ dl cashewmælk eller hampemælk – Se fremstillingsmetode her
¾ dl kakaopulver – gerne rå kakao
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Evt. 2 plader gelatine opløst i ½ dl. kogende vand (se også andre muligheder) Dadlerne her vil automatisk gøre blandingen mere fast, men gelatinen gør isen ekstra cremet.
En knivspids havsalt
Blend alle ingredienserne i en god blender, indtil cremen er fint pureret og cremet.
Fyld derefter iscremen i en enliters form med låg, eller fyld iscremen i en isterningebakke. Se tips.
Når isen er frosset, efter cirka 8 timer eller natten over, tøs den så meget op, at kanterne let slipper siderne af formen. Knæk isen over i tre dele og blend delene i en foodprocessor. Det kan være isen først bliver grynet, men derefter vil den samle sig.




Fyld ismassen over i formen igen og server eller sæt den tilbage i fryseren for ½ - 1 time eller før servering. Tag isen ud ca. 20-30 minutter før servering.
Serveres med guf skum, chokoladesauce og pleskner

Velbekomme!

Etiketter: , , , , ,