Grønsagsstænger og Miso dip

Her er en rawfood opskrift, som jeg holder meget af at lave. Især fordi man hurtigt kommer til at spise en masse af snacken. Men det bedste er, at der kun er tale om grønsager og en lækker dip, så man kan ikke undgå at blive sund.
Baseret på opskriften fra Glød og Glæde af Vibeke Amdisen



Grønsagsstænger og miso dip

Nok dressing til salaten også
Til miso dip
½ dl. miso (Jeg bruger Sweet Rice Miso. Den er gylden i farven og har en mindre markant miso smag)
¾ dl. olivenolie (kan udelades, brug da mere vand)
1 fed hvidløg
1 spsk. æblecidereddike
5 tørrede medjool dadler eller 7 almindelige dadler
½ dl. vand
1 spsk. frisk persille (kan udelades)
½ dl. friskpresset appelsinsaft
1 spsk. citronsaft
Blend dippen i en blender eller foodprocessor. Hæld alle ingredienser i på én gang. Måske skal siderne skrabes ned et par gange undervejs. Brug mere vand, hvis dippen virker for tyk.

Grønsagsstave
2-4 gulerødder
½ agurk
½ squash
1-2 rødbeder
2 stave selleri
Skræl og skær grønsagerne ud i aflange stave.
Anret dippen med grønsagerne rundt om og hvis der er små børn til stede, så hold øje, for pludselig er grønsagerne væk.
Sundt og lækkert mellemmåltid eller som tilbehør til aftensmaden.

Velbekomme!

Etiketter: , , , , ,