Rawfood - 80/10/10 diæt

Se her. Bogen 80/10/10 - Rawfood kan nu købes som e-bog via Saxo.

Rawfood 80/10/10 er en anden made at se på rawfood på. Under en 801010 (udtales firs-ti-ti eller 811) kur/diæt spiser man overvejende kun frugt og grønsager. I løbet af dagen skal man op på en del frugt, for at have nok energi og få nok kalorier. Alt afhængig hvem man er, om man er mand eller kvinde, høj eller lav, stor eller lille, så skal man have mellem 2000 – 4000 kalorier på en dag. Ja, der skal mange kalorier til, og nej, man tager altså ikke på af det. Jeg vil kalde det en afbalancering af kroppen. Det vil sige, at hvis du i mange år har haft svært ved at tage på, så vil du kunne balancere din krop tilbage til din normalvægt. Hvis du i mange år har haft svært ved at tabe dig, så vil du opleve, at du hurtigt vil føle dig et par kilo lettere. Altså en afbalancering.

Mangler du inspiration til opskrifter?
Se mere i denne e-bog, som også vejleder i opstart til 80/10/10.
Klik på billedet for at se mere.

http://madgudinden.blogspot.dk/p/bger-og-e-bger.html


Frugt indeholder ca. 75% vand, samt fibre og næringsstoffer. Når man kun spiser frugt, bliver dette optaget utroligt hurtigt; faktisk allerede når det kommer ned i/ind i tyndtarmen. Derfor skal man spise meget på én gang, eller over hele dagen, for at være optimalt ernæret. 801010 står for 80% kulhydrater, 10 % cellefedtstoffer og 10 % proteiner. Altså at man i løbet af en dag skal have minimum 80 % af sine kalorier fra kulhydrater, maks. 10 % af sine kalorier fra fedtstoffer og maks. 10 % af sine kalorier fra protein igennem dagen.
En typisk morgenmad kunne være en smoothie bestående af 8 bananer, vand og 200 gram bær som fx jordbær. Frokosten kunne være en suppe, lavet af 4 mangoer overdrysset med blåbær, og aftensmaden kunne være 8 ferskner, skåret i tern og blandet med druer og spinat. Det lyder af meget nu, men efter et par uger bliver det helt naturligt at få så meget mad på én gang. Du vil lynhurtig kunne mærke en forskel i dit humør og måske se en udvikling på din hud. Hvis du ikke får nok kalorier i løbet af en dag, vil du hurtigt føle dig sulten og mere træt. Det betyder også, at du ikke får nok kulhydrater, fedt, proteiner og andre næringsstoffer. Derfor er det så betydningsfuldt at få nok kalorier i løbet af dagen.

Hvorfor er frugter og grønsager så vigtige?
Hvis vi tænker på en tid, hvor der hverken fandtes ild, mejetærskere, kogegrej, spader eller knive og gafler, så spørger vi os selv, hvor fik vi maden fra? Er vi mennesker sådanne typer der løber en antilope op ude på stepperne, krænger os fast i dens hals og spiser det hele med hår, hud og indvolde? Eller er vi mere til at plukke fra træerne, fange små larver, skrælle en banan med vores fingre eller gufle i en vandmelon? Bare at tænke på den første del, med at jage et dyr op og æde det hele råt med hud og hår, kan for nogle virke ret frastødende. Men at skrælle en banan, gufle en saftig fersken, at sætte tænderne i et sprødt æble, virker mere humant, end at gnave sig igennem en knogle, som en hund kan knække med kæben.
Dertil skal så også siges, at vi alle kommer fra forskellige verdener og lande. Eskimoerne har ikke noget imod at fange sæler og hvaler og spise kødet råt. Det er deres tradition og i den kulde, findes der heller ikke så meget grønt eller frugt. Det er det, de overlever på og som deres maver er i stand til at fordøje. Australiens indfødte lever af rødder, græs, planter og dyr på sletten. Folket i Amazonas lever af frugter, bær, æg, dyr de skyder ned med deres giftpile, rødder og deslige. Afrikas indfødte lever af bananer, frugter og grønsager, som findes i deres land. Men når alt dette er sagt og hvis vi så siger, at vi alle stammer fra Afrika, så er frugt og grønsager vores optimale kost.
Vores struktur, gener, tarmsystem med videre, har ikke ændret sig særligt på de ca. 10.000 år der er gået, siden vi tumlede ud i verden og opfandt ilden. Så begyndte vi at så korn og høste, have en ko eller to, og nu har det så udviklet sig til, at vi overvejende spiser kød til hvert et måltid, at landmænd ikke kan nøjes med en ko eller to, men skal have 100 køer for at opveje den efterspørgsel efter mælk og kød der er, og at der skal sås og høstes gevaldige stakke af majs, for at der kan gives foder til køerne*. Vores omgivelser har altså ændret sig meget på kort tid, men kroppen har ikke ændret sig synderligt.

Hvilke frugter og grønsager kan jeg spise?
I Danmark kan vi heldigvis få mango og bananer året rundt. Godt nok bliver de ikke plukket og spist direkte fra træet, og de har rejst en lang vej for at komme hertil, men de to former for frugt er de mest kompakte frugter, vi har. De indeholder mange kalorier per 100 gram, henholdsvis 89 kalorier for bananer og 60 kalorier for mangoer, hvilket gør, at man ikke behøver spise flere kilo, for at få nok mad, men kan ”nøjes” med 8 bananer eller 5 mangoer til et måltid. Er det svært for dig at spise tre gange dagligt, så spis løbende over hele dagen.
Spis også æbler, appelsiner, kirsebær, blåbær, hindbær, jordbær, ferskner og klementiner når de er i sæson. Frugter skal være modne og bananer skal helst have brune prikker. Grunden til dette er, at stivelsen i frugterne omdannes til frugtsukker, som er lettere fordøjeligt for os, end stivelsen er. Hvis du kommer til at spise en umoden banan, vil du måske opleve oppustethed, idet optagelsen går lidt i stå. Derfor spis frugterne modne, når de er bløde og dufter sødt.
Af grønsager kan bl.a. nævnes peberfrugter, spirer, selleri, agurker, tomater**, squash og bladgrønt som spinat, diverse røde og grønne salatblade, krølsalat og romaine salat. Andre grønsager som broccoli, kål og blomkål bruges også, men ikke i så store mængder, da de kan være svære at fordøje.
Der er masser at vælge imellem, men dog skal man være opmærksom på, at grønsager ikke indeholder særlig mange kalorier per 100 gram, så vi snakker betydelige mængder ved hvert måltid. Derfor er det nemmere at vælge noget fra frugtgruppen, da frugter er mere bastante. Dog er det vigtigt at få grønsager, som led i den daglige kost, da de indeholder andre næringsstoffer, som frugterne ikke har.
Af andre frugter kan der nævnes vandmelon, honningmelon og andre meloner, ananas, figner, durian, jackfruit, guava, papaja, abrikos med mere. Halvtørrede dadler bruges også på 801010. Der er mange kalorier i dadler og en blendet drik med 15 dadler og en liter vand, svarer til et måltid i sig selv.
Løg, hvidløg og chili bruges meget sjældent på en 801010 diæt, da man, over en længere periode på frugt, udvikler sine smagsløg. Dette gør, at chili (som jo er ret kras i forvejen) bliver nærmest uspiseligt, mens løg og hvidløg bliver meget skarpe i smagen.

Påvirkning af kroppen og humøret
Den første uges tid man spiser frugt, vil man måske opleve en ændring i ens humør, og måske skal man mere på toilettet end man plejer. Man vil også opleve, at man de første par dage kan blive lidt træt, fordi man stopper med at spise (meget) fedt og protein. Man skal nok få alt det fedt og protein, man har behov for via frugten og nødder, men det er overvejende frugt og grønt, man får sine næringsstoffer fra. Over en længere periode på frugt og grønt, vil man opleve en markant stigning i humøret, i ens koncentrationsevne, af energi i kroppen, med mere.
Det der gør, at man bliver træt eller har det lidt skidt de første par dage, er at man renser ud i de fedtstoffer, der findes i blodbanen. Ikke at jeg siger, man fra den ene dag har forhøjede fedtværdier, og fra den anden dag intet har. Det er slet ikke det jeg mener, men, når man ikke har spist dårlige, forharskede dellefedtstoffer som junkfood, ost, mælkeprodukter eller lignende i et par dage, vil det overskydende fedt være nogenlunde forsvundet fra blodbanen. Det gør at frugtsukkeret (omdannet til glukose) hurtigere bringes af insulinet ind til cellerne, så det kan medvirke til cellernes energi/kraftværk. Når der er alt for meget fedtstof i blodbanen, vil insulinen have svært ved at få frugtsukkeret ind i cellerne og endnu mere insulin frigøres. På et vist tidspunkt vil bugspytkirtlen, som producerer insulin, blive svækket i sådan grad, at nogle udvikler insulinoverfølsomhed og måske får sukkersyge (diabetes 2).
Kroppen skal have fedt for at fungere, det er rigtigt, men det behøver ikke være i de store mængder, som danskerne konsumerer dagligt. En avocado er en udmærket kilde til fedtstof. Derudover indeholder fx 1 ½ kg. jordbær alle de omega-3-fedtsyrer, vi skal have i løbet af en dag. Pinjekerner, acaíbær, friske hasselnødder eller valnødder, eller kødet fra en grøn kokosnød er også en glimrende kilde til sunde cellefedtstoffer, men i få mængder. Det svarer til at man i løbet af en dag må få 1/3 medium avocado eller 15 mandler eller 20 medium oliven (i vand) eller 1 spsk. olie. Så hvis man i løbet af en uge spiser en enkelt eller to avocadoer, spiser lidt nødder eller hælder pinjekerner på frugterne eller salaten fra tid til anden er det helt fint. Der er ikke behov for flere fedtstoffer end det.
Proteiner får du også det af, du skal bruge. Frugt og grønt indeholder de 8 essentielle aminosyrer, som der er behov for til muskler og led, til dannelsen af signalstofferne serotonin og dopamin, som er kroppens egne lykkepiller, til dannelse af nye celler, hormoner, enzymer, antistoffer, bindevæv, negle og hår. Faktisk kan man på ens negle, allerede på kurens anden uge, se, at de begynder at vokse hurtigere, blive meget pænere og er mere hårde.
Serotonin og Dopamin er en vigtig del af 801010, i det du føler dig høj af at spise frugt, men ikke på en overstimuleret ADHD, hængen-i-gardinerne måde. Desuden omdannes serotonin også til melatonin, som er det stof der regulerer døgnrytmen hos mennesker, dyr og planter. Du vil måske derfor føle, at du sover mere igennem om natten. Du vil også føle dig mere klar i hovedet og mere koncentreret om det arbejde du laver. Du smiler mere og folk fortæller, at du stråler mere end du plejer, eller din teint er smuk. Du føler dig meget glad og kærlig af at være på frugt.

Frugt og candida
Candida er en svamp der lever i ens tarme. Den skal være der og vil naturligt vokse eller gå i sig selv, hvis kosten afspejler noget den godt kan lide. I mange, mange år har vi fået at vide at frugt er skidt for en person på candidakur, men det der ikke fortælles er, at svampen, som jo naturligt nok lever af sukker, lever af det overskydende sukker i tarmen. Dvs. at hvis vi tager eksemplet fra før, hvor fedtet i blodet ikke er forsvundet, så kan frugtsukkeret ikke komme ind i cellerne. Når Frugtsukkeret ikke kan komme ind i cellerne, vil der være overskydende sukker tilbage i både blodet og tarmen. Candidaen æder alt det overskydende og den har det dejligt. Indtil den dag, hvor man i en uges tid, slet ikke spiser noget tilsatte former for fedtstoffer, så kommer frugtsukkeret ind i cellerne og der er ikke mere mad tilbage til svampen. Den vil derefter automatisk skrumpe ind til næsten ingenting. Forstyrrer man svampens søvn, ved at spise en hel pizza fuld af ost og peperoni, eller spiser en hel bakke pomfritter eller hælder for meget dårligt fedt på sin mad, så vil candidaen titte ud fra sin skønhedssøvn og tænke ”Nu kan jeg godt vågne op fra mit hi!”. Selvfølgelig sker det ikke på en og samme dag, men hvis man går tilbage til en dansk fedtrig standard kost, bestående af junkfood og underlødig mad, hvede- og mælkeprodukter, vil de fleste opleve at symptomerne kommer igen.
801010 og mig
Mens jeg har udarbejdet denne tekst, er jeg på vej igennem min fjerde uge som 801010’er. Jeg har oplevet, at jeg føler mig mere glad og mere frisk end jeg plejer, og det siger ikke så lidt, for normalt er jeg meget frisk og glad. De fleste der kender mig, siger at jeg stråler mere og føler at jeg slapper meget mere af. Egentlig ville jeg bare prøve, hvordan det var at spise frugt hele dagen, men jeg har oplevet, at jeg har det ret godt på kuren, så i stedet for den ene uge, så er jeg pludselig inde i min fjerde uge. Den ene dag har taget den anden og jeg har set en betydelig forandring i min hud på ansigtet og jeg kan se at jeg har tabt mig omkring maven, så mine mavemuskler er kommet mere frem. Når jeg træner Zumba eller lavet Pilates, har jeg meget mere energi end jeg plejer, jeg er mere smidig og føler mig ikke nær så træt bagefter. På min hjemmeside her skriver jeg om mælkefri, glutenfri, candidavenlig og sukkerfri kost og jeg har prøvet det hele af, men at være på frugt er den ting der, for mig, har været mest effektiv i min rejse mod sundhed, pæn hud og rent indre. 
Jeg siger ikke at man skal spise frugt altid, men jeg tror det er sundt for kroppen i en periode kun at spise frugt. Frugt er utrolig udrensende, let at spise og smager dejligt. Vi elsker jo det søde, det har vi fået ind med den søde modermælk. Så hvorfor ikke?
Se opskrifter her og her.

*Majs som kunne bruges til at brødføde mange mennesker i den tredje verden. Desuden er majs ideelt set ikke køernes optimale kost, i det de ikke kan fordøje det, selv med deres fire maver. Dette risikerer, at der kommer en overproduktion af e. coli bakterier, som videregives til kødet, og så står vi med et nyt problem … Men det er en helt anden historie.
**Tomaten er egentlig en frugt, men af forskellige årsager, bliver tomaten opfattet som en grønsag, så derfor har jeg medtaget den i grønsagsafdelingen.

Hurtig oversigt


801010 fungerer nemmest, hvis man i løbet af dagen får sine kalorier igennem disse madvarer:



90-97 % fra frugter

2-6 % fra bladgrønt og selleri – Ca. 250 – 1000 g. bladgrønt om dagen.
0-8 % fra alt andet (andre grønsager såsom kål og broccoli, plus avocado, nødder og frø) – Svarer til at man i løbet af en dag må få 1/3 medium avocado eller 15 mandler eller 20 medium oliven (i vand) eller 1 spsk. olie.

Hvor mange kalorier?

For kvinder er det omkring 2400 kalorier og for mænd er det omkring 3000 kalorier om dagen. Det afhænger selvfølgelig også af vægt, højde, aktiv eller passiv livsstil med mere. Læs mere her (engelsk side på 30bananasaday.com)

Gode hjemmesider

www.cronometer.com – tabel hvor man kan beregne hvor mange kalorier, man får i løbet af en dag. Programmet regner også selv ud, hvor mange kalorier du skal have i løbet af en dag. Du skal blot bruge din højde, vægt og træningsniveau.
www.rawfooddenmark.ning.com – Dansk Raw Food Forum, som baserer deres mad på 801010.
www.30bananasaday.com – Australsk/engelsk Raw Food Forum – også baseret på 801010 – deraf navnet ”30 bananer om dagen”.
Baseret på ”The 80/10/10 Diet” af Dr. Douglas N. Graham samt venlig vejledning og lån af bogen fra Allan igennem www.rawfooddenmark.ning.com

Etiketter: ,