Laktoseintolerance og Mælkeallergi

Mange tusinde danskere (3-6 %) kan ikke tåle mælk eller mælkeprodukter. Det kan der være flere grunde til som fx mælkeallergi og laktoseintolerance.
Fra fødslen produceres enzymet laktase i tyndtarmen hos mennesker. Dette enzym er en forudsætning for at kunne fordøje laktosen i modermælken. I store dele af verden falder laktase-niveauet hos børn fra 2 til 8-års-alderen. Hos teenagere og unge voksne er produktionen reduceret til 1/10 af spædbarnsniveauet.
Når enzymet laktase ikke dannes eller delvist mangler, vil laktose (også kaldet mælkesukker) passere ufordøjet fra tyndtarmen videre til tyktarmen, hvor laktosen ikke kan optages, men nedbrydes af bakterier. Dette kaldes laktoseintolerance. Det vil sige at kroppen ikke kan tåle/tolerere/nedbryde laktosen.
De karakteristiske kendetegn ved laktoseintolerance er luft i maven, oppustethed, kvalme, mavekramper og diarre. Det er ubehageligt, men ikke farligt.
Normalt vil laktase nedbryde laktose til glukose, så det kan optages i tyndtarmen og føres ind i blodbanen og fanges af insulin, der fragter det hen til cellerne og deres kraftværk.
75 % af jordens befolkning lider af laktoseintolerance. Hos nordeuropæere er det 10-15 % af befolkningen der ikke, eller i ringe grad, kan danne enzymet laktase. Hos sydeuropæere er det ca. 50 % der mangler enzymet laktase og hos asiater og afrikanere er det over 90 % som har laktoseintolerance.

Når helt små børn ikke tåler mælk, skal forklaringen ofte findes andre steder, da de allerede danner laktase. En mulig årsag kan være mælkeallergi. Ved mælkeallergi er det proteinerne (kasein) i mælken, som man ikke kan tåle. Det anslås at ca. 2-3 % af alle spædbørn har mælkeallergi.
Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Når man har mælkeallergi, skal man helt undgå indtagelse af mælk eller mælkeprodukter. Hvis man har laktoseintolerance kan man ofte tåle mindre mængder laktoseholdig føde, før man oplever symptomer.
Mælkeallergi
Lactose intolerance


Ved laktoseintolerance anbefales en laktosefri, laktose­fattig eller helt mælkefri kost. Mælkemængden bør skæres ned til et niveau, som tåles af kroppen. Det er ikke skadeligt, hvis man ikke overholder diæten, men man skal være klar over, at man får symptomerne, når diæten brydes. Undersøgelser viser, at nogle laktoseintolerante kan tåle op til 6-7 gram laktose ad gangen. Dette svarer til ca. 1 ½ dl mælk.
*Kilde: Sund-forskning.dk, foedevareallergi.dk samt Carsten Vagn Hansen

 

Eksempler på laktose i mælk og ost:

1 glas letmælk (2 dl): 9,4 g laktose
1 glas kærnemælk (2 dl): 7,3 g laktose
2 dl yoghurt: 5,0 g laktose
50 g fetaost: 0,3 g laktose
1 skive skæreost (20 g): spor af laktose
Ved mælkeallergi skæres helt ned på anvendelsen af alle mælkeprodukter.
Foedevareallergi.dk

Når man snakker om at begrænse indtaget af mælk, så gælder det alle mælkeprodukter så som:

Mælk – skummet, sød, let, mini, kærnemælk og andre typer mælk.
Ost – alle former for ost, både flødeost, smøreost og skæreost. Skæreost er ren mælkeprotein (kasein) som slet ikke tåles af mælkeallergikere. Laktoseintolerante kan ofte tåle små mængder ost.
Is – alle former for is, der indeholder mælkepulver, fløde, smør, yoghurt. Mange sorbetis indeholder også mælkepulver, så hver opmærksom. Sorbetis uden mælk er fint.
Fløde – både madlavningsfløde og almindelig fløde.
Smør – I starten er det alt der indeholder smør. Da smør næsten ikke indeholder laktose eller kasein kan det muligvis bruges efter 1 – 3 måneders udelukkelse. Ghee er afklaret smør, som også kan bruges af nogen. Mange margariner indeholder også smør, så hav øjnene med dig.
Yoghurt – Alle yoghurt også creme fraiche. Måske kan biodynamiske og økologiske ymere med stort indehold af mælkesyrebakterier bruges efter 1-3 måneders udelukkelse. Mælkesyrebakterier som fx acidophilus bruger mælkesukkeret (laktosen) til at spise.

Hvad der kan bruges i stedet for mælkeprodukter:

I stedet for:
Mælk = Havre-, ris-, soja- og/eller mandelmælk. Man kan også selv lave mælk af solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, cashewnødder, hampefrø og hirse. Se hvordan her.
Is = Brug sorbetis uden mælkeprodukter eller lav is af frosne bananer eller bær. Brug også opskrifterne her på siden eller her.
Ost = Det er muligt at købe soja ost og soja smøreost i helsekostbutikker. Ost kan også laves af nødder fx cashewnødder, macadamianødder og mandler (Se her)
Fløde = Havre-, mandel- og sojafløde kan købes i helsekostbutikker. Man kan også købe soja-, ris- og kokosfløde til flødeskum. Det tykke lag i en dåse kokosmælk kan også piskes og bruges til fløde. Se også opskriften her eller her.
Smør = I stedet for smør kan bruges kokosolie. Margarine kan også bruges, som fx Vitaquell og Nutana margarine. Hver opmærksom på at mange margariner, selv Becel og Minarine, kan indeholde smør eller mælkeprodukter.
Yoghurt = Sojayoghurt kan købes i Irma eller Rema 1000 eller hos diverse helsekostbutikker der har det. Det er stadig meget nyt, men hos enkelte helsekostbutikker der også har frugt og grønt samt mange kølevarer, kan man nu også købe havreyoghurt. Spørg dig frem. Det er også nemt at lave sin egen yoghurt – se mere her. Se her for cremefraiche.

Kærnemælk = Erstat kærnemælk med 2 ½ dl. anden mælk (ris-, havre- eller sojamælk) tilsat 1 spsk. citronsaft. Ryst det grundigt. Mælken skiller ligesom kærnemælk på grund af citronsaften og kan da bruges som sådan i opskrifter.


Hvis man er allergisk over for komælk, kan man heller ikke tale gede- eller fåremælk. Du må gerne få produkter, som indeholder mælkesyre, mælkesyrekultur og kakaosmør, da disse ingredienser ikke indeholder mælkeprotein. Der er ingen E-numre, som indeholder mælkeprotein.

 

Får jeg eller mine børn kalk nok uden mælkeprodukter fra køer?

Kalk og mælkeprodukter hører jo unægtelig sammen. Det har vi i hvert fald set og hørt fra mejeriforeningen og reklamer derfra igennem de sidste 50 år. Men er det nu så nødvendigt med kalk igennem mælken? Faktisk er der mange studier der viser, at jo mere mælk man drikker, jo højere risiko er der for, at få knogleskørhed. Det er jo lidt tankevækkende*
Grunden til at mælk kan give flere problemer med knogleskørhed, end man faktisk burde tro, er at mælk indeholder en del protein. Indtaget af protein har en større betydning for knoglers sundhed end indtaget af kalk. I hvert fald er det helt sikkert, at de dele af verden med det højeste indtag af animalsk protein (Europa og Nordamerika) også har flest tilfælde af knogleskørhed i deres befolkninger. Det skyldes, at animalsk protein indeholder mere svovl end de vegetabilske proteiner, og dermed bliver blodet mere syreholdigt, når man spiser kød og andre kilder til animalsk protein. Når syreindholdet i blodet bliver for højt, får kroppen brug for mere kalk til at neutralisere syren. Derved bruges kalk fra knoglerne til at holde syre-base balancen. Leddegigt, galde-/nyresten og podagra kan også være symptomer på at kroppen er for sur.**



Igennem grønne grønsager, nødder, kerner og frø får vi, i en meget mere letoptagelig form end mælk, det kalk vi har behov for. Som man kan se nedenfor indeholder mandler 240 mg. kalk pr. 100 gram. Ifølge mejeriforeningens reklamer skal vi have 2 ½ dl. mælk hver dag, hele livet. Det svarer til ca. 300 mg. kalk dagligt. Så hvis man, i løbet af en dag, spiser 4 håndfulde mandler, har man fået det samme tilførsel af kalk som 2 ½ dl. mælk.
  

Vegetabilske kilder til kalk/calcium***

Indhold af calcium:
100g Kørvel – 400 mg.
100 g Mandler – 240 mg.
100 g Persille – 210 mg.
100 g Grønkål – 210 mg.
100 g Paranødder – 140 mg.
100 g Kikærter – 140 mg.
100 g Pistacienød – 135 mg.
100 g Sesamfrø – 131 mg.
100 g Spinat – 130 mg.
Man kan jo også bruge mandlerne til at lave mandelmælk og bruge denne form for mælk i madlavningen. En sundere måde at få sin kalk på, på en letoptagelig måde.

*Although many people think of calcium in the diet as good protection for their bones, this is not at all the whole story. In fact, in a 12-year Harvard study of 78,000 women, those who drank milk three times a day actually broke more bones than women who rarely drank milk. Similarly, a 1994 study of elderly men and women in Sydney, Australia, showed that higher dairy product consumption was associated with increased fracture risk. Strongbones.org
** Helsenyt.dk, Carsten Vagn Hansen (Jyllandsposten), Ph-værdi og fødevarer
***vegetarkost.dk




Etiketter: