Mælkefri Gulerodskage med Cashewcreme

Når man er på en mælkefri diæt og sukker efter en gulerodskage, som der umiddelbart altid er flødeostecreme ovenpå, hvad gør man så? Hvis man kender til rawfoodverdenen, ved man, at cashewnødder kan bruges til diverse cremer og saucer. Man laver også cheesecakes, vaniljecreme og cremefraiche af cashewnødder, så er der ikke en mulighed for, at man kan bruge dem til at lave noget, der minder om flødeostecreme? Jeg satte mig for at eksperimentere med diverse cashewcremer og kom frem til to cremer, som jeg ikke helt kan vælge imellem. Her kommer opskriften på gulerodskage med cashewcreme. Den originale flødeostetopping følger også med.
Cashewcremerne kan også bruges som vaniljecreme; da udelades citronsaften.


Mælkefri Gulerodskage med Cashewcreme

Til en 20x20 bradepande
4 æg
¾ dl. agavesirup eller 1 ½ dl. Birkesød, Sukrin eller rørsukker
1 ½ dl. kokosolie (med eller uden smag)
4 ½ dl. revet gulerødder
½ tsk. salt
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. kardemomme
3 tsk. bagepulver
3 dl. groft eller fint speltmel
Sæt ovnen på 180 grader. Smelt kokosolien i en gryde på lav varme. Pisk æggene med agavesirup eller sukker til massen er lys og cremet. I en skål blandes revne gulerødder med speltmel, kanel, vaniljepulver, kardemomme, salt og bagepulver.  Hæld gulerødderne og mel i æggemassen sammen mel olien og rør det hele sammen. Bages i ca. 40-50 minutter.

Når kagen er kold, pyntes den med enten:

Cashewcreme nr. 1

2 dl. cashewnødder
1 dl. vand
1 tsk. vaniljepulver
2 spsk. ahornsirup, agavesirup eller honning
2 tsk. citronsaft
Lidt salt
1 spsk. kokosolie – smeltes
Blend cashewnødderne til fint mel i en tør blender. Har du en vitamix blender kan den klare at lave resten til creme, men jeg foreslår at bruge en minihakker eller foodprocessor til dette.
Hæld cashewnødderne op i minihakkeren. Tilsæt vand, vaniljepulver, sirup, citronsaft, lidt salt og flydende kokosolie. Blend massen grundigt.
Måske er det nødvendigt at bruge en miniskraber og skrabe siderne ned undervejs, hvis blenderen ikke vil køre rundt. Jeg bruger selv en Phillips blender og der kan det godt lade sig gøre at lave cremen helt fløjlsblød, men det kræver snilde, en miniskraber og påpasselighed.
Sæt cashewcremen på køl. Efter 1 times tid, er massen blevet fast og kan smøres udover kagen. Skær kagen i passende stykker og nyd.

Eller:

Cashewcreme nr. 2 – med pære – giver et lille sødt tvist

100 g. cashewnødder
¾ dl. vand
1 lille pære – skåret i små tern
1 tsk. vaniljepulver
1 ½ spsk. citronsaft
2 spsk. agavesirup, honning eller ahornsirup
1 spsk. kokossukker/palmesukker
Lidt salt
1 spsk. kokosolie – smeltes
Blend cashewnødderne til fint mel i en tør blender. Har du en vitamix blender kan den klare at lave resten til creme, men jeg foreslår at bruge en minihakker eller foodprocessor til dette.
Hæld cashewnødderne op i minihakkeren. Tilsæt vand, pære, vaniljepulver, citronsaft, sirup, kokossukker, lidt salt og flydende kokosolie. Blend massen grundigt.
Måske er det nødvendigt at bruge en miniskraber og skrabe siderne ned undervejs, hvis blenderen ikke vil køre rundt. Jeg bruger selv en Phillips blender og der kan det godt lade sig gøre at lave cremen helt fløjlsblød, men det kræver snilde, en miniskraber og påpasselighed.
Sæt cashewcremen på køl. Efter 1 times tid, er massen blevet fast og kan smøres udover kagen. Skær kagen i passende stykker og nyd.


Eller:

Original topping – kan laves mælkefri og sukkerfri

200 g. flødeost naturel eller soja flødeost naturel
125 g. blødt smør/kokosolie
250 g flormelis (Sukrin flormelis kan også bruges)
1 tsk. vaniljepulver
I en skål blandes flødeosten, smør, flormelis og vaniljepulver sammen
Sæt massen på køl eller smør den direkte over kagen.

Etiketter: , , ,