Æblesnegle med Spelt, Emmer eller Enkorn

Uhm… siger jeg bare. Denne opskrift er ikke for sarte sjæle, for man bliver ret hurtigt afhængig af disse lækre små snegle. Her er både en opskrift baseret på spelt eller en anden sort mel. I næste blog kommer en glutenfri version. Speltversionen er bedst at spise, mens sneglene endnu er varme, hvor de glutenfri, overraskende nok, også er lækre og bløde dagen efter.


Opskriften her er mælkefri, hvedefri og fri for æg.

Æblesnegle – med spelt/enkorn eller emmermel

Til 20 stk.
25 g gær eller ½ pose tørgær
3 dl havremælk, rismælk eller vand
25 g. agavesirup eller 25 g. Sukrin+ (Sukrin blandet med stevia)
2 groftrevne, skrællede æbler
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
500 g sigtet speltmel, enkornmel eller emmermel* (sigt selv disse sorter, hvis dejen ikke skal være så grov)

Fyld:
3 skrællede æbler i tynde både
100 g kokossukker
1 spsk. vand
Kanel
Kardemomme
Vaniljepulver

Pynt:
Havremælk eller rismælk
Kokossukker
Sådan gør du: Lun havre-/rismælken eller vandet i en kasserolle og opløs gæren heri. I en skål tilsættes agavesirup eller Sukrin+, groftrevne æbler, kardemomme, kanel og mel. Hold lidt mel tilbage som tilsættes hvis nødvendigt. Ælt til dejen er glat og lad den hæve i 45 minutter.
Imens tilberedes fyldet: Kog æblebådene møre i en blanding af kokossukker og lidt vand i en kasserolle.



 

Rul dejen ud på bordet i ca. 30 x 50 cm.
Drys dejen med kanel, kardemomme og vaniljepulver og fordel de møre æblebåde ud over dejen. Det er kun æblerne som skal på dejen, ikke den tynde væde, medmindre den er karamelliseret i mellemtiden. Uhm.





Rul dejpladen sammen som en roulade, og skær den ud i 20 stykker. Fold snippen ind under sneglene og sæt dem på en bageplade og lad dem hæve ca. 20 minutter. Inden bagning pensles sneglene med havre-/rismælk og drysses med kokossukker.



Bages ved 200° C i ca. 15 – 20 minutter til de er lysebrune.
*Spelt, emmer og enkorn er kornsorter, som man har fundet igennem arkæologiske udgravninger. Enkorn er den ældste hvedesort man kender til i dag og den er også fundet i arkæologiske udgravninger i Egypten. På en eller anden måde fik man krydset enkorn med vild gedeøje og derved kom emmer frem. Emmer blev derefter krydset med dyrket gedeøje og så kom spelt frem. Det sidste led blev hveden som vi kender i dag. Det man skal have for øje med hvedesorterne er at hvede indeholder 48 kromosomer, hvor spelt indeholde 36. Emmer 24 og enkorn kun 12 kromosomer. Det vil sige, jo ældre hvedesort man har, jo lettere er optagelsen på den. Har du problemer med hvede; oppustethed, ondt i maven, sure opstød eller problemer med at komme på toilettet efter du har spist fint hvedebrød, så kan det at ændre hvede til spelt være en god ting. Giver spelt samme problemer, kan emmer prøves og til sidst enkorn. Bliver du ved med at have problemer med maven, muligvis også hovedpine og løs afføring, så kan du have en gluten intolerance og skal holde igen på alle glutenholdige produkter. Der er gluten i både hvede, spelt, emmer og enkorn, men også i byg, rug og havregryn, der er valset på samme mølle som hvedeflager.
Brugen af spelt, emmer og enkorn er som hvedemel. Dog skal disse kornsorter ikke røres ligeså længe som hvedemel og dejen må godt være mere våd i det, da sorterne suger mere væske under hævningen. Spelt, emmer og enkorn egner sig fortrinligt til koldhævning.

Velbekomme!

Etiketter: , , , ,