Spelt Pizza

Nem og utrolig lækker pizzabund. Brug eventuelt også fyldet fra denne opskrift.




Spelt Pizza – delikat sprød bund med vegansk fyld

Til en stor pizzabund
1 pakke tørgær
2 ½ dl. groft speltmel
5 dl. sigtet speltmel
½ tsk. salt
250 ml. lunkent vand
2 spsk. olivenolie
Tørgæren hældes i en skål. Mel og salt tilsættes og det blandes grundigt. Vandet og olie tilsættes og dejen æltes. Måske skal der lidt mere vand til. Dejen skal være smidig og let at arbejde med. Dejen lægges tilbage i skålen, som tildækkes med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke.
Dejen sættes til hævning en times tid eller fra om morgenen til om aften. (Det er ikke nødvendigt at bruge lunkent vand, hvis dejen skal stå i flere timer.)
Mens dejen hæver, laves fyldet til pizzaen.


Vegansk Fyld

Til en pizza
1 løg
1 aubergine eller squash - skrællet
1 fed hvidløg
1 spsk. tomatpure eller hakkede tomater
4-6 champignoner
Oliven, basilikum og oregano.
Olivenolie
Løget skæres i kvarte cirkler. Løget sauteres på en pande med kokosolie ved svag varme. Mens løget bliver transparent, skæres auberginen i tern. Aubergineternene tilsættes løgene og der drysses med lidt salt. Rør rundt i fyldet flere gange. Det tager ca. 15 minutter før auberginen er klar.
Dejen æltes grundigt og rulles ud i en cirkel. Smør olivenolie på den ene side af dejen og læg den på en bageplade med bagepapir. Der smøres olivenolie på den anden side.
1 fed hvidløg presses henover pizzaen.
1 spsk. tomatpure eller hakkede tomater fordeles jævnt udover hvidløget og pizzabunden.
Det sauterede løg og aubergine vendes ud på pizzaen.
4-6 champignoner skæres i skiver og lægges på sammen med hakkede oliven, basilikum og oregano.
Pizzaen bages ved 200 grader i 20-25 minutter.

Velbekomme!

Etiketter: , , , ,