Basis Vegetar "Oksekød"

Som nyvegetar kan det nogle gange være svært at undvære fylde i tomatsauce, lasagne eller moussaka. Denne opskrift giver lidt bid og fylde, så det faktisk virker og føles som okse-/kyllingekød.
Brug dette ”kød” i retter som lasagne, moussaka, kødsauce, millionbøf eller hvor du normalt ville bruge oksekød/kyllingekød. Smag til med krydderier, salt og peber.




Basis vegetar ”oksekød”

Giver ca. 400 g. ”oksekød”

1 spsk. olivenolie eller kokosolie
1 stor gulerod
1 stort løg
1 lille fed hvidløg
100 g pekannødder
4 spsk. tamari
2 tsk. citronsaft

Ekstra krydderier, hvis det skal være mere krydret
3 tsk. stødt spidskommen
1 ½ tsk. stødt koriander
¼ tsk. salt
¼ tsk. peber
 
Blend grønsager i en foodprocessor, så de bliver grofthakkede. Varm olien op i en gryde og hæld først løg, hvidløg og gulerod i gryden. Steg det, til løgene bliver klare. Blend pekannødderne groft og hæld dem op i gryden til grønsagerne.
Tilsæt tamari, citronsaft og eventuelt de ekstra krydderier. Mangler der salt, kan dette også tilsættes nu. Rør det hele sammen.

Tip: Hvis de ekstra krydderier kommer i ”oksekødet”, kan man bruge det som fyld i tacos, pitabrød eller tortillas.

Ps. Man kan ikke bruge kødet til bøffer, medmindre man tilsætter æg som bindemiddel. Brug denne opskrift i stedet.

Velbekomme!

Etiketter: , , , , , ,