Groft, glutenfrit ”rugbrød”

Dette glutenfrie rugbrød er groft og utroligt lækkert af et ikke-rugbrød at være. For at give det glutenfrie brød en mørk farve, er der tilsat carob, som fremstilles af malede og ristede Johannesbrødsbælge.

Meltyperne kan varieres, alt efter hvad man har hjemme.
Hel hirse, boghvede eller quinoa skal ikke koges inden.

Video på Youtube med Groft, glutenfrit "Rugbrød".



Groft, glutenfrit ”rugbrød”


Til en form på ca. 1 ½ - 2 liter

Ingredienser
7,5 dl lunkent vand
1 ½ spsk. FiberHUSK eller 3 spsk. almindelig HUSK (15 gram)


1 ½ tsk. bagepulver

1 ½ tsk. salt

1 spsk. carobpulver

75 g glutenfri havregryn (eller risflager, hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager)

75 g risflager, hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager

50 g hel hirse, hel boghvede, birkes eller hel quinoa

50 g chiafrø eller 75 g hørfrø

50 g solsikkekerner

25 g sesamfrø

25 g græskarkerner

100 g quinoamel (eller hirsemel, rismel, boghvedemel eller majsmel)

100 g hirsemel, rismel, boghvedemel eller majsmel

Evt. 2 spsk. pulveriseret brændenælde (godt med kalk og kisel)

-

Sæt ovnen på 180 grader.

Hæld alt, undtagen vandet i en skål, og rør det sammen. Hæld vandet i, rør rundt, vent 5 minutter og rør igen.






Hæld dejen i en smurt brødform (jeg bruger en enlitersform. På billedet er det lavet med en 3-litersform) eller med bagepapir i. Med en gaffel laves små huller i overfladen på dejen.

Bag brødet i 2 timer på 180 grader i almindelig ovn.

Lad brødet køle helt ned, før der skæres i det.








TIP: Hvis du vil have mere syrnet brød, a la et rigtigt rugrød, så prøv at lade brødet stå natten over, for at der kommer mere syrlighed i. Det virker fint. Det hjælper at bruge en kapsel mælkesyrebakterier/probiotika, for at syrne brødet rigtigt og hurtigt.

Velbekomme!



Etiketter: , , , , , , ,