Chokolade-hindbær-barer

Fyldt med lækre chokoladestykker og søde hindbær. Disse barer er gode som mellemsnack, morgenmad eller som små kager til buffeten. Hvis havregrynene er glutenfri, bliver denne bar glutenfri.

 

Chokolade-hindbær-barer


Giver 12-16 barer

Ingredienser

3 ¾ dl havremel (evt. fra kværnede havregryn - brug gerne glutenfri havregryn fra Lev Godt/Funkisfood eller Aurion)

½ tsk. bagepulver

¾ tsk. himalayasalt

¾-1 dl kokospalmesukker (evt. mere ved ekstra sødme eller hvis hindbærrene er meget syrlige)

½ dl smeltet kokosolie eller olivenolie

3-4 spsk. vand eller vegetabilsk mælk

-

5 dl optøede eller friske hindbær (jordbær, blåbær eller kirsebær kan også bruges)

1 dl hakket chokolade - gerne 70% mørk chokolade

3 spsk. ahornsirup

1 tsk. vaniljepulver

1 spsk. majsstivelse/Maizena

Sådan gør du:

Sæt ovnen til 180 grader.

Læg bagepapir i en bradepande på ca. 20x20 cm.

Hæld havremelet i en skål sammen med bagepulver, salt og kokospalmesukker. Rør det godt sammen. Hæld smeltet kokosolie og vand i blandingen og ælt det sammen med fingrene.
 
 
 

 

Læg halvdelen af dejen i bradepanden, og tryk dejen flad og ud til kanterne, så bunden er næsten dækket.
 
 
 

Hvis hindbærrene ikke er helt optøede, kan man give dem et kort opkog i en gryde. Tag gryden af varmen og hæld sirup, vaniljepulver og majsstivelse heri. Hindbærrene må ikke være varme, når chokoladen hældes i. Rør det hele sammen og hæld hindbærcremen over den fladtrykte dej i bradepanden.
 
 
 

 
 
Når hindbærcremen er fordelt, tages resten af dejen og smuldres over hindbærcremen. Bag det hele i 24 minutter ved 180 grader.
 
 
 

 
 
Tag bradepanden ud og lad kagen køle af i 15 minutter, før den skæres til barer i ønsket størrelse. Lad barerne køle helt ned, før de flyttes, så holder de nemlig formen bedst.

Barerne kan holde sig i 4 dage i køleskabet.
 
Ps. Opskriften på billederne er lavet med en halv portion dej.


Velbekomme!

Etiketter: , , , , , , , , ,