Glutenfri giftkage (grøn kage)

Kagen smager lidt hen ad mazarinkage. Og så er den grøn (eller gul, rød eller blå) indvendig. En rigtig giftig sag.




Glutenfri giftkage (grøn kage)



Glutenfri, mælkefri

Bageform på 15x20 cm (eller 10 muffins)

Ingredienser

80 gram kokosolie

20 gram neutral olivenolie

100 gram Sukrin Gold eller kokospalmesukker

1 æg (eller 1 spsk. knuste chiafrø oprørt i 3 spsk. vand til tykt)

½ tsk. vaniljepulver

½ spsk. mandelessens

1 - 1 ½ dl vegetabilsk 'mælk'

10 ml grøn frugtfarve (eller rød, gul eller blå)

1 tsk. bagepulver

105 gram glutenfrit mel (fx Doves Plain White Flour eller hjemmelavet glutenfri melblanding uden bindemidler) 

¼ tsk. xanthan gum, guarkernemel* eller FiberHUSK/fintmalede loppefrøskaller

Til allersidst: 4 store stykker chokolade


Sådan gør du:

Pisk kokosolie, olivenolie og sødemiddel blødt. Tilsæt æg, vaniljepulver, og mandelessens. Bland frugtfarve og den vegetabilske 'mælk' sammen, og kom det i dejen. Bland mel, bagepulver og xanthan gum. Rør det i dejen til sidst.

Hæld dejen i en smurt form.

Bag kagen ved 200 grader i ca. 40 min.

Stik en ren kniv i kagen. Hvis den kommer ud ren, er kagen færdig. Ca. 100 grader i midten.

Tag kagen ud. Læg 4 store stykker chokolade på kagen og smør chokoladen ud, når den er smeltet.

Spis kagen, når den er kølet af.

Tips:
*Guarkernemel kaldes også guargummi og kan fås via helsekostbutikker som en skaffevare. Johannesbrødkernemel er også en mulighed. Eller brug 1 spsk. majsstivelse, kartoffelstivelse, tapiokastivelse eller arrowroot/pilerodsstivelse som fortyknings-/bindemiddel i stedet for 1/4 tsk. guarkernemel eller johannesbrødkernemel.
 

Velbekomme!

Etiketter: , , , ,