Blåbærmuffins

Skønne glutenfri, mælkefri og æggefri muffins til Valentines dag. Når man gerne vil forsøde tilværelsen eller gøre lykke for den, man har kær.





Blåbærmuffins

Glutenfri, mælkefri, æggefri, nøddefri
Det er lækrest at bruge friske blåbær, men blåbær fra frost er også godt.
Ca. 6-8 muffins
Ingredienser
1 ½ dl rismel (eller anden glutenfri meltype)
½ dl hirsemel (eller anden glutenfri meltype)
1 dl kokospalmesukker
1/8 tsk. guarkernemel eller ¼ tsk. fine loppefrøskaller
1 spsk. knuste chiafrø eller 2 spsk. knuste hørfrø (1 æg kan bruges i stedet)
1 ½ tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljepulver
1 dl vegetabilsk ’mælk’
½ dl syrlig yoghurt (fx Yofu fra Alpro eller hjemmelavet)
½ dl olivenolie eller smeltet kokosolie
1 ½ dl friske eller frosne blåbær (andre friske eller frosne bær kan bruges i stedet)
Sådan gør du:
Sæt ovnen til 180 grader.
Fyld et muffinjern med 6-8 muffinforme.
Bland rismel, hirsemel, kokospalmesukker, fortykningsmiddel, knuste chiafrø, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål.
Bland vegetabilsk ’mælk’, yoghurt og olivenolie i en anden skål. Bland det i de tørre ingredienser, så det bliver en tyk grød.
Hæld blåbærrene i og rør det hele forsigtigt sammen. Frosne blåbær vil gøre blandingen lilla, hvis de røres for længe.
 
 
 

 

 

 

 

Fyld hver muffinform halvt op med dej. Bag muffinsene i 25-30 minutter, eventuelt mere ved frosne blåbær. Når en kniv kan stikkes i en muffin og kommer ud ren er muffinsene færdige.
 
 
 

Lad muffinsene køle helt af og tag dem ud af muffinjernet, før servering.
 
Velbekomme!

Etiketter: , , , , , , , , , , , , ,