1. Ligegyldigt hvordan vandmelonen er skåret, er den
fyldt med nogle af de vigtigste antioxidanter der findes i naturen.
2. Vandmelon er en glimrende kilde til C-vitamin og en
god kilde til A-vitamin.
3. I vandmelon findes stoffet Lycopen, som også forbindes
med tomater. Lycopen er et antioxidant som kan neutralisere de frie radikaler,
som får os til at rustne. Lycopen kaldes også ”Lykkelig og pæn”. Vandmelon
indeholder det højeste niveau af Lycopen, hvor tomater er på en pæn anden
plads.
4. Vandmelon er rig på elektrolytterne natrium og kalium,
som vi mister når vi sveder. Vandmelon er derfor en god spise, når det er varmt
og vi sveder meget.
5. Vandmelon er rig på B-vitaminer, som er nødvendige for
kroppens energiproduktion. Der er godt med B6, B1 og magnesium i vandmelon.
Jamen, så lad os da spise noget vandmelon, når det nu
er så sundt for os.
Morgen-abemad med vandmelon
Til 2 personer
1 håndfuld pekannødder
2 spsk. Chiafrø
3 tørrede abrikoser
¼ vandmelon
1 banan
1 æble
1 spsk. citron- eller
limesaft
2 spsk. Lecithin granulat
eller solsikkelecithin
2 spsk. Hørfrøolie,
hampefrøolie, Udo’s Choice eller Livets Olie, Standard
½ tsk. vaniljepulver
2 spsk. kakaonibs
½ dl. gojibær
½ dl. morbær (mulberries)
Evt. Saften fra 1
appelsin, hvis man synes abemaden virker for tør. (Der er meget saft I
vandmelon, så man føler ikke det bliver så tørt som det kan se ud)
I en tør blender eller kaffekværn
kværnes pekannødder, chiafrø og abrikoser.
Skær skallen af
vandmelonen og skær vandmelonen i grove firkanter. Æblet og bananen skrælles og
skæres i tern. I en stor skål fordeles æbler, banan og vandmelon. Citron- eller
limesaft fordeles ovenpå og der røres forsigtigt rundt i frugterne. De kværnede
nødder og frø hældes udover blandingen. Lecithin granulat tilsættes.
Vaniljepulver, olie, kakaonibs og bær hældes ovenpå og det hele røres rundt.
Eventuelt tilsættes appelsinsaften.
Lækker morgenmad, smækfyldt
med vitaminer, mineraler, sunde cellefedtstoffer og proteiner. Kickstart til en
varm sommerdag eller bare når blodsukkeret skal balanceres.
Velbekomme!
Lecithin granulat, olie,
vaniljepulver, kakaonibs, gojibær, chiafrø, morbær og pekannødder kan købes i
din lokale helsekost. Ellers kan de bestille det hjem til dig eller du kan
bestille direkte på www.Helsam.dk og
få det tilsendt fragtfrit til den nærmeste helsekostforretning.