Så er turen kommet til jordbærisen.
Jordbærisen bliver lidt sorbetagtig, grundet den frosne frugt, men det gør bestemt ingenting. Isen er stadig cremet og yderst delikat.
Mælkefri Jordbær Is
Ca. 750 ml.
5 dl jordbær (friske eller frosne)
2 ½ dl cashewmælk eller hampemælk – Se fremstillingsmetode her
1 ½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 tsk. citronsaft
Blend de ingredienserne i en god blender, indtil cremen er fint pureret og cremet.
Fyld derefter iscremen i en enliters form med låg, eller fyld iscremen i en isterningebakke. Se tips.
Når isen er frosset, efter cirka 8 timer eller natten over, tøs den så meget op, at kanterne let slipper siderne af formen. Knæk isen over i tre dele og blend delene i en foodprocessor. Det kan være isen først bliver grynet, men derefter vil den samle sig.
Fyld ismassen over i formen igen og server eller sæt den tilbage i fryseren for ½ - 1 time eller før servering. Tag isen ud ca. 20-30 minutter før servering.
Velbekomme!
Etiketter: Dessert, Glutenfrit, LCHF, Mælkefrit, Sukkerfrit, Æggefri