Jeg har her, i anledningen
af julen, eksperimenteret med forskellige snackkugler/-barer. Jeg holder selv
meget af cashewnødder, som fyld i kuglerne, men eksperimenter gerne med
mandler, pekannødder, paranødder eller hasselnødder. Prøv også at bruge
abrikoser i stedet for dadler, hvis du ikke har nok, eller erstat rosinerne med
morbær, gojibær, khorog rosiner (grønne rosiner) eller sultana rosiner. Sultana
rosiner er dog meget søde, så der skal ikke så mange i.
Hvis du ønsker at lave
kuglerne sukkerfrie – altså uden dadler
eller rosiner, kan du tilsætte 2-3 spiseskeer kokosolie i stedet. Massen bliver
mere glat og kan ikke rulles på samme måde. Hæld den flydende masse i en
bøtte med låg. Stil bøtten i køleskabet og skær den nu faste masse i firkanter.
Dette duer ikke med eksotiske kugler, da der skal diverse tørrede bær i,
medmindre det kun er abrikoser og dadler, du skifter ud.
Snackkugler/-barer
Browniekugler - Nøddefri
200 g. dadler – gerne
friske dadler – ca. 18 små dadler.
25 g. kakaopulver – 3 ½
spsk.
½ tsk. vanilje
Blend i foodprocessor til
alt er blandet sammen. Trilles til kugler med det samme, brug kokosolie på
hænderne, eller sæt klumpen i køleskabet i en times tid. Dejen kan godt være
lidt klistret, hvis der er brugt friske dadler. Tril kuglerne i kakaopulver, hvis de er for klistrede, eller hvis det skal være ekstra festligt.
Myntekugler
100 g. dadler
60 g. cashewnødder
35. gram rosiner
15. g. carob/kakaopulver
10 dråber pebermynteessens
eller 1 dråbe japanske
pebermyntedråber
Blend i foodprocessor til
alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet
i ca. en time.
Jordbærkugler
100 g. dadler
35 g. rosiner/abrikoser
70 g. cashewnødder
10 g. jordbærsaft (kan
udelades)
4-5 dråber jordbæraroma fra Urtegaarden
Blend i foodprocessor til
alt er samlet. Trilles til kugler med det samme, brug kokosolie på hænderne,
eller sæt klumpen i køleskabet i en times tid. Dejen kan godt være lidt
klistret, da der tilsættes saft.
Flødekaramelkugler
80 g. dadler
80 g. cashewnødder
10 g. rosiner – kan erstattes
af khorog rosiner eller dadler
½ tsk. vaniljepulver
Max. 10 dr. flødekaramelaroma
fra Urtegaarden eller 1 spsk. lucumapulver
Blend i foodprocessor til
alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet
i ca. en time.
Eksotiske kugler
50 g. abrikoser
50 g. dadler
80 g. cashewnødder
10 g. tørrede tranebær
eller incabær
10 g. tørrede kirsebær
10 g. tørrede morbær
(mulberry)
½ tsk. vanilje
Blend i foodprocessor til
alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet
i ca. en time.
Velbekomme!
Etiketter: Nøddefrit, Rawfood, Snacks, Sukkerfrit