Hurtige fastelavnsboller lavet på SPELT – æggefri
12 fastelavnsboller (Ikke glutenfrie!)
90 g kokosolie
1 ½ dl rismælk, havremælk
eller anden vegetabilsk mælk
3 spsk. kokospalmesukker,
Sukrin eller Birkesød (1 ½ spsk. Sukrin+ eller agavesirup)
½ tsk. salt
3 tsk. kardemomme
300 g groft speltmel.
Sigt eventuelt melet, hvis der er for mange større kliddele
¾ tsk. tørgær, 30 g gær eller 1 tsk.
bagepulver
Smelt kokosolien i en
gryde. Sluk for varmen, og hæld mælken i. I en skål blandes sødemidlet, salt,
kardemomme, mel og tørgær. Hæld olieblandingen i. Rør dejen rundt til den er
fast og let fedtet.
Variation
nummer 1:
Form 12 flade boller, og
lav en fordybning i midten. Fyld en spiseskefuld marmelade eller kagecreme (se længere nede) i
fordybningen, og lad bollerne hæve ca. 20 minutter.
Bag bollerne ved 250
grader i 8-10 minutter.
Når bollerne er afkølede,
pyntes de med smeltet chokolade eller glasur af Sukrin flormelis omkring
fyldet eller en af disse glasurer.
Variation
nummer 2:
Lad dejen hæve et lunt
sted i ½ time. Del dejen i 12 stykker, og flad hver enkelt bolle ud på et
meldrysset bord. Dejen skal være ca. ½ cm tyk. Fyld hvert flade stykke med 1
spiseskefuld creme (se længere nede) eller syltetøj. Fold kanterne ind over midten, og luk enderne
godt til. Vend bollen om, og sæt den på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne
hæve på pladen i 20 minutter.
Bag dem ved 225 grader i
ca. 12-15 minutter.
Tip: Man kan tilsætte 1 æg, hvis man kan tåle dette og
vil have ekstra fylde til dejen.
GLUTENFRIE fastelavnsboller
Kan blive æggefri (se under * længere nede)
12 stk.
1 ½ dl lunkent vand
1 dl rismælk eller
mandelmælk med 1 tsk. citronsaft
1 spsk. + 1 tsk. FiberHUSK
90 g kokosolie
2 æg (120 g.)*
250 g rismel, hirsemel eller boghvedemel
100 g majsmel, hirsemel,
quinuamel eller boghvedemel
100 g majsstivelse eller
kartoffelstivelse (evt. tapiokastivelse)**
40 g kokospalmesukker,
Sukrin eller Birkesød (eller 20 g Sukrin+ eller agavesirup)
½ tsk. tørgær, 25 g gær eller 1 tsk.
bagepulver
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt koriander
Hæld vand, rismælk med
citron og FiberHUSK i en røremaskine. Vand og rismælk må ikke være iskoldt, men
røremaskinen skal nok varme væsken op imens. Rør blandingen i 5 minutter, og kom
kokosolien og æggene i. Rør lidt i blandingen, og hæld de tørre ingredienser i.
Rør alle ingredienser sammen i 15 minutter. Læg film over røreskålen, og lad
blandingen stå til hævning i 20-30 minutter. Bruges bagepulver, skal dejen ikke hæve.
Smør hænderne i olie og
slå dejen ned.
Brug variation
1 eller 2 her ovenover eller denne 3. variation: Drys majsstivelse på bordet, og del dejen i 3 dele.
Tril hver del til en aflang pølse, og rul pølsen ud til ½ cm. tyk, stor firkant. Del
firkanten i 4, og læg en spiseskefuld creme eller marmelade i midten af dejen.
Fold siderne indover og vend bollen om. Sæt bollen på en bageplade med
bagepapir. Lad bollerne hæve under et fugtigt klæde i ca. ½ time. Bruges bagepulver, skal bollerne ikke hæve.
Bag bollerne ved 250
grader i ca. 10-15 minutter.
Tips:
*Æggene kan udelades.
Dejen bliver lidt mere porøs. En mulighed er at tilsætte 1 tsk. FiberHUSK mere
eller blandingen No Egg.
**majstivelse og
kartoffelstivelse er rent sukker for kroppen. I glutenfri opskrifter er det
svært at undlade stivelsen, da det hjælper på konsistensen og
holder længe på fugtigheden. Tapiokamel og kartoffelstivelse ligner hinanden i konsistensen.
Inspireret af
Turid Nagelhus – Naturlig Glutenfri Bagning
Æggefri kagecreme/kakaocreme - mælkefri og glutenfri
Ca. 3 ½ dl kagecreme
4 spsk. majsstivelse
2 spsk. kokospalmesukker
(eller i alt 2 ½ spsk. Sukrin eller Birkesød – uden agavesirup)
½ spsk. agavesirup
½ tsk. vaniljepulver
3 dl rismælk, havremælk
(ikke glutenfri) eller anden vegetabilsk mælk.
Eventuelt 1 spsk. kakao,
hvis der skal bruges kakaocreme
Bland de tørre
ingredienser i en gryde. Tilsæt mælken lidt efter lidt, og rør det hele godt
sammen, så der ikke kommer klumper. Tænd for varmen, når al mælken er rørt i. Bring
cremen i kog under omrøring – tager ca. 5 minutter. Når cremen har kogt i 1-2
minutter, køles den af og bruges i kager eller fastelavnsboller.
Glutenfri kagecreme med æg - mælkefri
Ca. 6 dl.
3 dl vegetabilsk mælk –
gerne rismælk.
6 æggeblommer
1 ½ spsk. agavesirup
2 tsk. majsstivelse
½ tsk. vaniljepulver
Alle ingredienser piskes
sammen i en gryde og koges langsomt op under omrøring, indtil kagecremen er tyk og
cremet. Cremen afkøles lidt, inden den bruges.
Pynt: Hav 85 % chokolade klar. Knæk chokoladen i
stykker og læg et stykke chokolade på hver bolle, lige når de er kommet ud af
ovnen. Vent til chokoladen er smeltet, og smør chokoladen ud.
Glasur: Blend 3 dl vand med 2 dl dadler (10 medjool dadler)
indtil der opstår en lidt flydende dadelpasta. Miks 2-3 spsk. kakaopulver i
blandingen, og brug denne som glasur. Sukrin Flormelis kan også bruges som
glasur, samt hjemmelavet chokoladesauce eller carobsauce:
Lækker chokoladesauce
Chokoladesauce – mælkefri
1 dl kakaosmør
1 dl kakaopulver
4 spsk. agavesirup
1 knivspids salt
Smelt kakaosmørret over
svag varme. Tag kasserollen af varmen. Sigt kakaopulveret i kasserollen, og
pisk til der ikke er flere klumper. Hæld agavesirup og salt i. Pisk sammen.
Agavesiruppen tykner saucen en smule. Put saucen i en tom agavesirup
tube/beholder eller server chokoladesaucen i en skål.
Overskydende
chokoladesauce kan fryses ned og genbruges, til en anden gang der skal være
fest.
Carobsauce
1 ½ dl carobpulver
½ dl lucuma pulver
2 ½ dl smeltet kokosolie
(gerne med smag)
½ tsk. vaniljepulver
1 knivspids salt
Smelt kokosolien over svag
varme i en lille kasserolle. Bland carob, lucuma, vaniljepulver og salt sammen
i en skål, og pisk kokosolien i blandingen. Blandingen er ret grynet nu, men når
den køler ned, bliver den mere glat.
Marmelade/Syltetøj fyld
Her kan bruges syltetøj
sødet med æblekoncentrat eller druesaft:
Fior di Frutta som kan
fås i utallige varianter: Fx Blåbær, jordbær, hindbær, appelsin, abrikos.
Clearspring
marmelade sødet med druesaft: Fx Blåbær, jordbær, hindbær, appelsin, abrikos.
St. Dalfour
sødet med druesaft: Fx Blåbær, jordbær, hindbær, appelsin, abrikos.
Velbekomme!