Gode råd
inden: Man kan IKKE lave sit eget
fine kokosmel – om din blender er nok så god. Fint kokosmel kan købes i helsekostbutikker eller bestilles over
helsam.dk.
Arrowroot og tapioka er rødder med meget stivelse. De suger væske til sig og binder godt.
Tapiokamel
kan købes igennem Naturkost og helsekostbutikker, der forhandler naturkosts
varer. Hvis det ikke er muligt at få tapiokamel, bruges arrowroot. Hvis det
ikke er muligt at få arrowroot kan Kuzu
bruges i stedet.
Guarkernemel
gør dejen elastisk og nem at arbejde med. Det binder dejen sammen lidt ligesom
gluten.
Opskriften er
inspireret af Kelly Brozyna’s Cinnamon Rolls fra The Spunky Coconut Cookbook.
Kanelsnegle – uden mel, mælk, æg og gluten – LCHF/Lavkarbo
8-12 stykker
Dejen
2 ½ dl æblemos
3 spsk. kværnede chiafrø
(1 ½ spsk. hele) eller ¾ dl. kværnede hørfrø
2 spsk. æbleeddike eller
anden eddike
2 spsk. vand, cashewmælk,
mandelmælk eller rismælk
1 tsk. vaniljepulver
-
1 ¼ dl kokosolie, ghee
eller 1 dl olivenolie
2 ½ - 3 dl kokosmel/-fibre
– hvis dejen er meget fugtig, tilsættes ekstra mel
2 – 2 ½ dl arrowroot-
eller tapiokamel eller halvt af hver
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
Sæt ovnen til 180 grader.
Rør de 6 øverste
ingredienser sammen i en skål. Tilsæt derefter de resterende 6 ingredienser, og
rør det sammen til en dejklump. Hvis dejen virker meget fugtig og klistret, kan
der tilsættes ekstra kokosmel og arrowroot-/tapiokamel.
Rul dejen til en kugle med
hænderne, der er smurt i kokosolie. Sæt dejkuglen på et stykke bagepapir og rul
den ud til en firkant med et andet bagepapir henover. Dejen skal være ½ til 1
cm tyk.
Lav fyldet (se nedenfor) og smør det ud på den udrullede dej.
Brug bagepapiret til at rulle dejen sammen om sig selv.
Skær dejen ud i 8 eller 12
stykker, og fold endesnippen ind under sneglen, inden den sættes på et fad med
bagepapir.
Bag sneglene i 28-30 minutter på 180 grader.
Fyld
1 ½ dl æblemos
1 spsk. kanel
½ dl kokospalmesukker,
honning eller ¼ dl agavesirup
Bland ingredienser i en
skål og smør det ud på den udrullede dej.
Cremet skum til kanelsnegle
4 spsk. majsstivelse
2 ½ dl vand, rismælk,
mandelmælk eller anden vegetabilsk mælk
½ dl palmesukkersirup,
agavesirup eller honning - afkølet
½ tsk. vaniljepulver
1 ½ dl mellemhård
kokosolie – gerne med smag eller halvt af hver
Rør først majsstivelse,
palmesukkersirup, vaniljepulver og vand sammen i en kasserolle og kog det op.
Rør i det hele tiden. Når det begynder at blive tykt, skrues ned for varmen og
der røres, til det bliver en tyk creme. Cremen må ikke smage melet. Den skal
være jævn og glat. Hæld cremen op i en lille skål og sæt skålen i fryseren
indtil cremen er hel kold. Dette er meget vigtigt, da kokosolien kan skille,
hvis den er for varm.
I en skål piskes kokosolie,
sammen med den nu kolde creme, og piskes op til skum. Skummet kan bruges med
det samme, men bliver ekstra fast ved køleskabstemperatur.
Palmesukkersirup laves ved
at koge 1 dl palmesukker sammen med ½ dl vand på svag varme til blandingen
bliver til sirup.
Velbekomme!