Jeg har et
par opskrifter med LCHF eller lavkarbo, men jeg går ikke vildt meget op i det
selv.
LCHF står
for Low Carb, High Fat (lavt kulhydratindtag og højt fedtindtag).
Grunden til
at jeg ikke går alt for meget op i LCHF er, at man får rigtig meget protein,
hvis man er af den type, der spiser meget kød (ligesom Atkinskuren),
mælkeprodukter, æg og få grønsager og nødder.
Jeg vil ikke
sige, at jeg ikke finder det en god måde at leve på LCHF. I en periode, kan det være rigtig godt for kroppen at spise på
denne måde, da man undgår sukker og hvedemel, men man skal også sørge for at få
mange grønsager og ikke lade det hele gå op i mælkeprodukter og kød.
Ifølge Colin
Campbell (PhD), The China Study, kan animalsk protein være kilde til utallige problemer
i menneskekroppen: Overvægt, hjerte-kar-sygdomme, kræft (fx brystkræft,
prostatakræft, tyktarms- og endetarmskræft), diabetes type 1, diabetes type 2, autoimmune
sygdomme som sclerose (MS), gigt (leddegigt), Morbus Crohn, Colitis Ulcerosa og
irriteret tyktarm.
Det protein
Campbell så flest problemer med, var komælksprotein – kasein, men også andre
former for animalsk protein kunne være problematiske. Ifølge Campbell vil
kroppen have det fint med max 10 % af sine daglige kalorier fra protein, 10-20
% af sine daglige kalorier fra fedtstof, hvorved 70-80 % af de daglige kalorier
burde komme fra komplekse kulhydrater (se senere). I en almindelig kost, hos en
gennemsnitsdansker, kommer vi ofte over 15-16 % af vores daglige kalorier fra
protein og 80 % af disse proteiner kommer fra animalske kilder. Der er måske
ikke så meget at sige til, at det, vi danskere dør mest af, er hjerte-kar-sygdomme,
hvis vi i vores dagligdag får alt for meget animalsk protein. I 2006 spiste
hver dansker 27,1 kg oksekød, 46,5 kg svinekød, 23,1 kg fjerkræ og ca. 3 kg
får, lam og vildt, viser tal fra Danmarks Statistik*. Og af mælkeprodukter
bliver der hvert år produceret 4 ½ milliarder** liter mælk til yoghurt, ymer,
let-, sød-, skummetmælk, ost, fløde og smør.
Som før
beskrevet, burde 70-80 % af vores daglige kalorier komme igennem komplekse
kulhydrater. Komplekse kulhydrater kan være med til at vende symptomer på
hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme og
samtidig kan de også være med til at give et vægttab.
Komplekse
kulhydrater er grønsager, frugter og grove kornprodukter. De giver kroppen
noget at arbejde med, sammen med alle fibrene, der kun findes heri. Har man
glutenallergi eller holder sig fra hvedeprodukter, vælges grove glutenfri
afgrøder.
For at få
optimal udnyttelse af de gode egenskaber, der findes i frugt, grønsager og
kornprodukter, skal disse komme fra uraffinerede, uforarbejdede og naturlige
fødevarer. Frugt, grønsager og hele kornprodukter er de vigtigste, mest
naturlige og sundeste fødevarer man kan spise, og de er primært lavet af
komplekse kulhydrater. De (simple) kulhydrater, man skal prøve at undgå, er de
raffinerede og forarbejdede fødevarer, som ikke længere har deres naturlige
indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Hvid sukker, hvid hvede, brun farin,
ren fruktose, ren glukose, her også laktose, som findes i mælkeprodukter,
proteinbarer (fyldt med sukker), fabriksfremstillede kager og sukkerfyldte
sodavand (jep, også selvom de er sødet med acesulfam K, sucrose, majssirup
eller aspartam) hører ikke til i en daglig kost og især ikke, hvis man vil tabe
sig (eller tage på for den sags skyld).
Opsummering:
Spis en kost, der rummer lidt af det hele, men allerflest grønsager, frugter og
grove kornprodukter. Reducer indtaget af kødprodukter, mælkeprodukter,
frituremad, hvidt mel, kager og færdigblandinger fyldt med sukker,
dellefedtstoffer og stivelse. Øg indtagelsen af bønner, kikærter, linser og
andre proteinrige vegetabilske fødevarer. Spis nødder, kerner, mandler, knuste
hørfrø eller chiafrø og oliven, for at få sunde cellefedtstoffer kroppen kan
bruge.
**http://www.mejeriudstilling.dk/testside.php?s=05
Generelt: Undersøgelser for at spise low-fat, low-carbohydrate eller low-glycemic http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=1199154#RESULTS
(The low-fat diet produced changes in energy expenditure and serum leptin
42- 44 that would predict weight regain. In addition, this conventionally recommended diet had unfavorable effects on most of the metabolic syndrome components studied herein. In contrast, the very low-carbohydrate diet had the most beneficial effects on energy expenditure and several metabolic syndrome components,
but this restrictive regimen may increase cortisol excretion and CRP. The low–glycemic index diet appears to have qualitatively similar, although smaller, metabolic benefits to the very low-carbohydrate diet,
possibly without the deleterious effects on physiological stress and chronic inflammation. These findings suggest that a strategy to reduce glycemic load rather than dietary fat may be advantageous for weight-loss maintenance and cardiovascular disease prevention.)
http://drhyman.com/blog/2010/07/11/5-simple-steps-to-burn-fat-without-eating-less-2/
Now let’s look at the effect of changing the composition of the meal. What happens if you change the ratio of fat, protein, and carbohydrates, but not the amount of calories you eat?
Recent studies have clearly shown that low-fat diets don’t work. End of story.
What about low-carb diets?
These do work
IF you give up carbs — the most important source of health-giving compounds in our diet, including fiber, vitamins , minerals, antioxidants, phytonutrients, and more. So weight loss from a low-carb diet comes at high price:
poor health!
Low-carb diets also give you constipation, bad breath, hemorrhoids, headaches, and even muscle weakness and pain.
That leaves the question of protein. What happens when you increase the amount of protein in your diet?
Before I go on, let me clarify that when I am talking about increasing protein I mean nuts, seeds, beans, whole grains, omega-3 eggs, wild fish, and lean poultry or other meats. I am by
NO means talking about
a steak and cheese diet!
Etiketter: lavkarbo, LCHF, Madgudinden