Men hvad gør man så? Det
er ikke fordi, at jeg ikke kan undvære brød en hel uge. Det har jeg gjort så
mange gange før, at det intet problem er for mig. Men jeg bliver altid lidt
stædig, når noget ikke virker. Hvordan kan man så lave brød? Hvordan kan man
ellers gøre?
Så kom jeg i tanke om
blinis og naan-brød.
Blinis er små pandekager,
som jo egentlig kunne laves tykkere og bruges som små pandebrød?
Naan er indiske fladbrød,
der bages på en varm pande.
Faste, sprøde og saftige Naan-brød
Glutenfri og
æggefri – for candidavenlig version, brug bagepulver
4 naan-brød
Ingredienser
100 gram rismel
100 gram quinoamel eller hirsemel
1 tsk. bagepulver eller ½ pose tørgær*
1 tsk. salt
1 tsk. sesamfrø**
1 tsk. nigellafrø (Jomfru
i det grønne) – kan udelades
1 tsk. spidskommen – gerne
knust
1 tsk. FiberHUSK eller 2 tsk. HUSK/loppefrøskaller
2 dl lunkent vand
1 spsk. citronsaft eller limesaft
1 spsk. smeltet kokosolie
-
Kokosolie til stegning
Ekstra rismel til
udrulning
Sådan gør du:
Bland rismel, quinoamel, bagepulver/tørgær, salt, sesamfrø, nigellafrø,
spidskommen og FiberHUSK sammen i en skål.
Bland vand, citronsaft og
kokosolie sammen, og rør det i de tørre ingredienser.
Ælt dejen sammen med
hænderne, indtil dejen hænger sammen. Dette kan godt tage 5 minutter. Dejen
skal virke klistret.
Bruges
bagepulver, skal dejen stå i 10 minutter før den bruges.
Bruges
tørgær, skal dejen hæve i 1 time.
Sæt en pandekagepande
eller slip-let pande på mellem varme på komfuret.
Drys rismel på bordet og
hæld dejen ud derpå. Ælt dejen igennem igen, og drys med lidt mere mel, så
dejen ikke klistrer så meget.
Del dejen i 4 stykker.
Form hvert stykke til en dråbeform (Inderne siger ”som en tåredråbe”), og rul
dejen ud til ½-1 cm.
Hæld lidt olie på panden,
og steg/bag hvert brød i ca. 3 minutter på hver side. Pas på, de ikke bliver
sorte.
Hold naan-brødene varme i
et viskestykke, mens resten laves.
Spis naan-brødene, som de
er, eller brug dem til morgenmad, til frokost, til aftensmad, som pizzabunde
(lav dejen, og rul den ud som en pizza. Bag pizzabunden, inden fyldet kommes
på) eller blot som mellemmåltid.
Tips:
*Ved brug af almindeligt
gær, bruges ¼ pakke frisk gær (12,5 gram). Rør gæren sammen med det lunkne
vand. Lad dejen hæve som under tørgær.
**Prøv også at bruge groft
kokosmel eller mandelflager i stedet for sesamfrø og nigellafrø.
---
Disse små pandebrød er
enormt lette at lave. Dejen tager ingen tid at røre sammen og skal ikke stå
inden den bruges.
Disse pandebrød smager
sødt, men kan gøres mindre søde og mere brødagtige ved at tilsætte en anden
melsort eller udelade kardemomme og vanilje**.
Små pandebrød (ala tykke blinis)
Glutenfri
Jo tykkere dejen er, jo tykkere pandebrød får man.
8-12 stk. afhængigt af tykkelse
Ingredienser
1 dl rismel*
½-1 dl hirsemel*
1 tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
1 tsk. kardemomme (kan
udelades)
½ tsk. vaniljepulver (kan
udelades)
2 store æg
1 moden banan eller 1 dl
æblemos (pureret frugt som dadler, svesker eller figner kan også bruges – så
bliver pandebrødene meget søde)
1 spsk. smeltet kokosolie
-
Kokosolie til stegning
Sådan gør du:
Sæt en pandekagepande
eller slip-let pande på mellem varme på komfuret.
Bland rismel, hirsemel,
bagepulver, salt, kardemomme og vaniljepulver i en skål.
Blend æg og banan/æblemos
sammen i en blender. Hæld æggemassen i melet og tilsæt kokosolie.
Bland det rundt. Hvis dejen
virker meget tynd, tilsættes ekstra hirsemel.
Smelt kokosolie på panden.
Brug en ske til at sætte dejklatter på panden. Vend dejen efter 1-3 minutter,
når det kan lade sig gøre. Dejen må stadig gerne være flydende i toppen, inden
den vendes. Pandebrødet er klart, når det er hævet og gennembagt – ca. 1-2
minutter på den anden side. Pas på at pandebrødene ikke bliver sorte.
Pandebrødene smager skønt,
som de er, eller serveres med honning, syltetøj eller chokoladesmørepålæg.
Tips:
*Hirsemel og rismel kan
erstattes af majsmel, boghvedemel, quinoamel eller amarantmel. **Quinoamel,
amarantmel og boghvedemel er knap så søde melsorter og kan bruges, hvis man
ønsker et mindre sødt pandebrød. Udelad også vaniljepulver og kardemomme.
Tilsæt eventuelt 1 spsk. sesamfrø og lidt ekstra salt.
(Opskriften på Pandebrød
er inspireret af Glutenfri pandebrød fra Glutenfri Start)
Velbekomme!