70-80 % af vores immunforsvar er forbundet til
fordøjelsessystemet.
Immunforsvaret er en
forudsætning for, at vi kan holde os raske og friske. Vi kan ikke overleve uden
et immunforsvar. Hver dag indånder og indtager vi en række stoffer: Bakterier,
virus, svampe, giftstoffer i luft, jord, vand og mad. Vi ville blive meget
syge, hvis ikke vores krop var i stand til at skille os af med disse stoffer
igen.
Immunforsvaret er tæt
forbundet med både nervesystemet og hormonsystemet. Derfor betyder det også en
del for immunforsvaret, om vi er i god psykisk balance. Fx bliver man nemmere
syg, hvis man er stresset i en periode. Så hav så vidt mulig en rolig hverdag,
hvor der ikke er alt for mange ting på programmet. Hvor der er tid til
afslapning og ro.
Sådan kan fordøjelsen og
dermed immunforsvaret hjælpes på vej:
1. En
overvægt af gode tarmbakterier. For at have en velfungerende
fordøjelse, må tarmfloraen være optimal, dvs. med overvægt af gode
tarmbakterier. Tarmen indeholder hos en normal person 2 kg tarmbakterier, som
er med til at hjælpe på en sund fordøjelse. Tarmbakteriernes funktion er bl.a.
at forhindre indtrængning af uønskede mikroorganismer, opretholde en normal
pH-værdi, sørge for optagelse af vitaminer og mineraler samt virke afgiftende.
For at hjælpe kroppen på vej, kan det være en fordel at tage ekstra tilskud af tarmbakterier
(også kaldet mælkesyrebakterier eller probiotika), som fx Udo’s Choice Super
Adult, Lactiplus eller Bio Kult. Hvis man har været eller er på
antibiotika/penicillin, hjælper det altid at tage tarmbakterier efter kuren og
undervejs, forskudt fra penicillinen. Antibiotika/penicillin dræber også alle
gode tarmbakterier og de fleste mennesker har derfor tilbøjelighed til at blive
syge hurtigt efter en antibiotikakur.
2. Fordøjelsesenzymer
fra bugspytkirtlen og galde fra leveren. Fordøjelsesenzymerne fra
bugspytkirtlen og galde fra leveren sendes ud i tolvfingertarmen, som ligger
lige under maven. Fordøjelsesenzymerne er med til at nedbryde kulhydrater,
proteiner og fedtstoffer. Galde fra leveren nedbryder også fedtstoffer. Når
proteiner, fedtstoffer og kulhydrater nedbrydes, bliver de til små partikler,
som kroppen kan genkende og optage. Hvis der mangler fordøjelsesenzymer og
galde, vil maden ikke blive nedbrudt optimalt og mange af de vigtige stoffer
vil ikke blive optaget og kroppen vil mangle dem. Man kan tage Boldocynara fra
Vogel eller Cynaflora fra Mezina før
hvert hovedmåltid, hvis man vil hjælpe mod oppustethed efter fede måltider. Boldocynara og Cynaflora er blandinger af urter, som styrker leveren og
leverens galdeproduktion.
3. Det er
vigtigt, at man går på toilettet 1-3 gange om dagen. Normale afføringsvaner er
vigtige for en sund og stabil fordøjelse. I gennemsnittet går hver dansker på
toilettet hver tredje dag! Hvilket er alt for lidt. Dette skyldes for det meste
mangel på vand, mangel på fibre og mangel på motion. Dette kan dog også skyldes
irritabel tyktarm, dårlig nedbrydelse af maden pga. for lidt mavesyre og
fordøjelsesenzymer, overfølsomhed overfor specifikke fødevarer; fx
mejeriprodukter, gluten, nødder eller soja og mangel på tarmbakterier. En
normal afføring skal være nem at få ud. Den er let mørkebrun, blød i
konsistensen og har en form som en banan. Man skal ikke kunne nå at læse en
side i en bog eller to sider i en jumbobog, før man er færdig. Når man tørrer
sig, sidder intet fast på papiret. En normal afføring lugter ikke grimt, men
har en mild odør.
4. Har man for
lidt mavesyre, skal man helst undgå alle former for
boblevand/sodavand/vand med brus før og under måltiderne. Bruset indeholder
neutraliserende stoffer, som neutraliserer mavesyren, så den ikke kan gøre sit
arbejde ordentligt. Fordøjelsen starter allerede i munden og spyttet er fx med
til at nedbryde kulhydrater i fødevarer. Hvis man fortynder spyttet, ødelægges
nedbrydningseffekten. Drik gerne 2 dl vand med 1 spsk. citronsaft i om morgenen
og evt. undervejs ved store måltider, da dette starter en fordøjelsesreaktion
så snart det sure rammer tungen. Symptomer på for lidt mavesyre ligner
symptomerne på for meget mavesyre og de fleste danskere får
mavesyreneutraliserende midler (fx Alminox)
eller syrepumpehæmmere (ender på -prazol i indholdsstoffet). Det kan
meget vel tænkes, at man har for lidt mavesyre, men at lægen spørger efter
symptomer, som ved for meget mavesyre. Jo ældre man bliver, jo lavere bliver
mængden af mavesyre. Har du tendens til oppustethed efter måltider og generelt
har en fornemmelse af en mursten i maven, så er det givetvis for lidt mavesyre.
5. Spis
masser af fibre. Fibre fås i grønsager, hele korn og frugter. Det er
her størstedelen af fibrene findes i fødevarer. Fibre nedbrydes ikke, men er
med til at trække affaldsstoffer og overskydende kolesterol ud af vores
tarmsystem. Fibrene hjælper på at forme vores afføring og suger væske til sig,
så afføringen kan blive lind og let at komme af med. Hvis man mangler fibre og
vand, vil afføringen blive hård og knoldet; altså svær at komme af med og man
ender med ikke at have været på toilettet i flere dage. Spis generelt rigeligt
med grønsager og frugter. Lad gerne 70 % af din mad bestå af grønt i alverdens
farver.
6. Drik
vand! Dette kan ikke gentages for ofte. Vi drikker simpelthen for lidt
vand. Meget af vores væskeindtag består af kaffe, te, sodavand og saftevand,
men ikke rent vand. I denne situation er du, hvad du drikker.
Væskebeholdningen hos en voksen består af 50-60 procent af den samlede
kropsvægt. Der er væske både i og uden for cellerne. En voksen har en total
blodmængde på ca. 5 liter blod. Halvdelen af blodet er plasma, hvoraf 90 % er
vand. Plasma er med til at fordele salt, plasmaproteiner og næringsstoffer,
samt transportere affaldsstoffer, med rundt, ud af og gennem kroppen. Har man
ikke væske nok i kroppen, bliver blodet ikke renset godt nok. Der sker skade på
nyrerne, fordi affaldsstoffer hober sig op. Lymfesystemet og vævet omkring
blodbanerne ophober også affaldsstoffer, og hvis ikke man gør noget ved det og
får renset ud, så sætter det sig og laver ravage. Mangler man væske, kan det
give følgende problemer: Træg afføring, bleg hud, slap hud, manglende
afgiftning af kroppen, irritabilitet og mangel på overskud. Drik vand forskudt
fra maden, da det ellers vil fortynde mavesyren.
7. Husk at bevæge kroppen hver dag! Stå af bussen et stoppested før du plejer, løb et par
gange op og ned af trappen, brug bæreposerne som vægte, og lav lidt workout på
turen hjem fra supermarkedet, løb, cykl, svøm, gør yoga, pilates, zumba, sæt
musik på, når du lægger tøj sammen, og lad kroppen danse med, lad dine børn
eller børnebørn være med på trampolinen, sjip, hop og find dit indre legebarn
frem. Man er så glad bagefter.
8. Få
mellem 7-9 timers søvn hver nat. Kroppen har brug for hvile til at
styrke sig selv. Er kroppen stresset og i underskud af energi, vil man
hurtigere blive syg eller føle sig deprimeret.
9. Har du problemer med
diarré, oppustethed, ondt i maven, irriteret tyktarm, forstoppelse eller
lignende kan det vel at mærke være fordi kroppen har svært ved at nedbryde
fødevarer og mangler hjælp. Husk at overfølsomhed over for fødevarer kan give
problemer for mange sarte maver. Fx kan løg eller hvidløg give luft i maven hos
folk med irriteret tyktarm. Har du irriteret tyktarm, foreslår jeg at du prøver
at følge Low FODMAP diæten, som jeg skriver lidt om på min hjemmeside. Der
findes 2 bøger på markedet om denne diæt, som giver gode resultater.
10. Hvis man
har en ubalance i tarmsystemet, som fx candida (overvækst af svampe)
eller dysbiose (overvækst af skadelige parasitter, bakterier eller svampe), kan
det være svært at få nedbrudt føden optimalt. Dette ses ofte som ubehag efter
at have spist, oppustethed, kløe i ørerne, ringen for ørerne, knopper,
sukkertrang, irritation, kløe på kroppen, svamp i skeden, trøske eller arp,
dårligt humør, forstyrrelse i hormonerne med mere. Her er det vigtigt at holde
fuldstændigt igen med alle former for sukkerarter (sirup, farin, hvidt sukker,
kokospalmesukker, Sukrin, stevia mm, slik og kager), hvidt mel, brød og
brødblandinger (og evt. gluten), mejeriprodukter (alle former for
mejeriprodukter: yoghurt, smør, mælk, ost, cremefraiche, ymer, fløde), dåsemad,
halv- og helfabrikata, chips og snacks med mere i en periode og se, om det gør
en forskel. Penicillinkure, andre former for antibiotika og bredspektrede
antibiotika, Sulfametizol, Selexid, p-piller, hormoner, binyrebarkhormoner
(cortison), narkose/narkotika/NSAID/stærkt smertestillende medicin, kemoterapi,
tetracykliner eller lignende medicin, Cola, alkohol, kaffe, tobak og
tobaksrygning, plomber i tænderne (kviksølvsforgiftning) og andre tungmetaller
(fx hvis man spiser meget dåsemad), skimmelsvamp, råd eller mug i/ved vinduer
og døre, vægge eller på badeværelset (check også din arbejdsplads!) kan også
give problemer med candida/dysbiose.
11. Tag et
godt tilskud af gode, letoptagelige vitaminer og mineraler. Fx Spektro
eller Omnimin. Tag ekstra selen, zink, D-vitamin og C-vitamin, hvis kroppen let
bliver syg. Tag ekstra B-vitaminer og magnesium hvis kroppen har tendens til at
blive stresset, eller hvis man har svært ved at sove.
12. Tag
tilskud af de sunde cellefedtstoffer omega-3
og -6. De har betydning for celler, hjernen, energi, huden,
håret, øjne, organer, hormoner, humøret, nerver og meget mere. Cellefedt giver
en god mæthedsfornemmelse og et mere stabilt humør. Cellefedt styrker også
forbrændingen og sørger for at kulhydraterne
bliver brugt til energi i stedet for fedt i kroppen. Desuden styrker
cellefedtstoffer immunsystemet, så især op til vinteren er det en god idé at få
ekstra mange sunde fedtstoffer.
13. For
rigtig mange mennesker kan det betale sig at holde igen på mange af
understående fødevarer og nydelsesmidler, for at få det bedre med
kroppen, få en bedre fordøjelse og generelt styrke kroppen og styrke
immunforsvaret.
Undgå helt: