Det skal du
bruge:
1 lille græskar (fx
Hokkaido (Hokkaidogræskar skal bage/koge længere end almindelige store græskar))
1 skarp kniv
1 skrællekniv
1 ske
1 skål til græskarkerner
1 gryde
Vand
Stavblender
Sådan gør du:
Rens græskarret. Skær
toppen og bunden af. Stil græskarret, så det står fast og skær herefter
siderne af med en skarp kniv. Man kan også skrælle græskarret med en
skrællekniv.
Når skrællen er skåret af,
deles græskarret i to stykker. Skrab indmaden ud. Skær græskarret i stykker og
hæld stykkerne i en gryde.
Hæld vand i op til
halvdelen af græskarstykkerne. Kog græskarstykkerne, indtil de er møre. Hæld
mere vand i, hvis nødvendigt, så græskarstykkerne ikke brænder på.
Blend massen med stavblenderen, hvis det skal være ekstra fint pureret.
Græskarpuréen kan holde sig i en kasse med låg i op til en uge på køl. Eller frys puréen fladt ned i en pose, til en anden gang.
Opskrifter med græskarpuré
Frappuccino med græskar og krydderier
Ingredienser
1/4 tsk. vaniljepulver
2 tsk. instant kaffe
Et drys salt
150 g græskarpuré (se herover)
1/2 tsk. kanel
1/2-1 tsk. hjemmelavet
græskarkrydderi (se herunder)
Sådan gør du:
Blend alt sammen.
Det hele må gerne være
koldt.
Tilsæt helst ikke is, da
smagen vil forsvinde.
Hjemmelavet græskarkrydderi (pumpkin spice mix)
Ingredienser
2 spsk. kanel
1 spsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt muskatnød
Sådan gør du:
Rør det hele sammen. Gem i
krydderiglas eller bøtte med låg.
Chokolade-græskar-kage/brød
Til en 1-liters-form
Ingredienser
70 gram sorghummel (eller
rismel eller boghvedemel)
60 gram rismel (eller
boghvedemel eller hirsemel)
25 gram kakaopulver
6 gram loppefrøskaller (fx
HUSK eller Skallin)
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron*
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. vaniljepulver
-
60 gram kokosolie
2 dl kaffe
150 gram græskarpuré
90 gram kokospalmesukker
(ved sødt brød bruges 150 gram)
2 æg (eller 2 chia-æg se **)
Sådan gør du:
Sæt ovnen til 180 grader.
Bland de første 10
ingredienser i en skål.
Smelt kokosolien i en
gryde og hæld kaffen ved. Blandingen skal være lun. Tag gryden af varmen og
tilsæt æg, kokospalmesukker og pureret græskar. Hæld blandingen i en skål. Brug
en elpisker og hæld lidt efter lidt melblandingen i skålen med den lunkne
væske. Pisk undervejs. Hæld den let flydende dej i en smurt 1-liters-form.
Bag kagen/brødet ved 180
grader i 1 time i almindelig ovn. Lad kagen køle af, inden den skæres i skiver.
*Hvis man ikke kan lide
den let bitre/beske smag fra natron, kan man bruge 4 tsk. bagepulver i det
hele.
**Vegansk version: Chiaæg: Lav chia'mel' af 1 dl chiafrø i en kaffekværn eller god, tør blender. Brug 1 spsk. chiamel og bland det med 6 spsk. vand. Lad stå i 5 minutter og hæld det i opskriften. Svarer til 2 æg.
Velbekomme!