Mandel cookies med chokolade
Mælkefri, glutenfri, æggefri, kan være uden nødder
Ca. 9 stk.
Ingredienser
3 dl nøddemel, fx
kværnede mandler, cashewnødder, hasselnødder, valnødder, pekannødder i en
foodprocessor eller tør blender (muligvis kan man bruge kværnede solsikkekerner
og græskarkerner)
½ tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljepulver
¼ tsk. salt
½ dl blød kokosolie.
Må ikke smeltes! (jeg brugte ¼ dl kokosolie uden smag og ¼ dl med smag)
½ dl FiberSirup*, ahornsirup eller honning
¼ - ½ plade mørk 70%
chokolade, hakket
Sådan
gør du:
Sæt ovnen på 180 grader.
Bland nøddemel, bagepulver, vaniljepulver og salt i en skål. Tilsæt kokosolie
og sirup. Rør godt sammen.
Rør hakket chokolade i. Sæt kugler på ca. 1 spsk. på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen i 8-10 minutter.
Lad cookies køle helt af, før de spises, så de bliver sprøde udenpå og bløde
indeni.
TIPS:
^Hvis du gerne vil bruge denne opskrift på Low FODMAP, så erstat sødemidlet med ahornsirup og brug græskarkerner, solsikkekerner, macadamianødder, valnødder eller pinjekerner i stedet for nødder (mandel, cashewnød, hasselnød).
*FiberSirup
har en blid, sød smag og påvirker kun
blodsukkeret meget lidt. FiberSirup søder 60% i forhold til sukker. FiberSirup
er lavet af Isomalto-oligosaccharider, som udvindes fra stivelse via en
enzymatisk proces, hvor stivelsesmolekyler omdannes til
IsoMalto-Oligosaccharider (også kaldet IMO). Når stivelsesmolekylerne omdannes,
kaldes de "resistent stivelse" og bliver derfor ikke optaget i
blodbanen.
IMO har en præbiotisk
profil og siges at være føde for de sunde tarmbakterier. Man kan finde IMO
naturligt i små mængder i fødevarer, såsom sojasauce, miso og honning. IMO er
glutenfrit.
Hvis man er på Low FODMAP skal man ikke bruge Isomalto-oligosaccharider,
da det, som navnet antyder, er et oligosaccharid, som man også finder i hvede,
rug, byg, løg, hvidløg og diverse bønner og nødder.
Bon appetit!